Innovation X

Sådan løste 300 studerende 6 virksomheders udfordringer på 3 uger

Gennem denne fortælling får du et billede af, hvordan DMJX-studerende arbejder tværfagligt med kreative løsninger på samfundsmæssige problemstillinger.
Du kan møde en begejstret casevirksomhed og nogle af de studerende, som har fået nye kompetencer og selvindsigt i løbet af innovationsforløbet.

Af Dan Hansen

300 studerende fra de 9 forskellige studieretninger på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har taget fat ved roden om en række samfundsmæssige problemstillinger - og på 3 uger hjulpet 6 danske virksomheder med innovative løsninger på en række store udfordringer.

Ruller kondomer på de unge for Sex og Samfund
Fordelt på 38 tværfaglige grupper har de studerende blandt andet udviklet løsninger til Sex og Samfund, som vil have flere unge til at bruge kondom og til Dagbladet Information, som ønsker at drive en samfundsdebat om den teknologiske udviklings betydning for vores liv og samfund.

7 af grupperne arbejdede for at udvikle nye veje, som virksomhedsnetværket Cabi kan gå for at få flere flygtninge i arbejde.

I denne fortælling er det særligt Cabi – og studerende, der har arbejdet med deres udfordring – vi viser frem.

Cabis udfordring
Her han du møde Cabi og høre marketingansvarlig Marianne Nilsson fortælle om udfordringen, som hun præsenterede for de studerende på innovations-forløbets første dag.


Research og vidensdeling
Den første uge brugte de 38 grupper særligt tid på research, proces og vidensindsamling.

Se det samlede program for de 3 uger på Innovation X-forløbet her

Udover at lære hinandens fagligheder at kende - og arbejde sig ind på casevirksomhedens udfordring - deltog gruppernes medlemmer i i alt 31 særligt tilrettelagte X-Talks om alt fra ideudvikling og grafisk design til konceptudvikling og målgruppeanalyse.


Studerende klar på udfordringen
Her kan du møde Jacob Jørgensen fra TV- og Medietilrettelæggelse - og høre hans refleksioner efter Cabis præsentation og det første teamsamarbejde med sin nye gruppe.


Ideskabelse og samarbejde
Anden uge af innovationsforløbet stod særligt i ideskabelsens og teamarbejdets tegn.

På hashtagget #dmjxx16 kunne de studerende og undervisere dele fotos og tweets fra forløbet, som urge_official eksempelvis her har gjort det fra en workshop.

Højskolens officielle Instagramkonto @dmjx blev i forløbet overtaget af studerende fra Innovationsforløbet.

I den ene uge stod journaliststuderende Røskva Regine Würtz fra den selvudnævnte ‘Guldgruppe’ 7 for tekst og fotos.

Her kunne profilens 2100 followers blandt andet følge med i, hvordan gruppens arbejde med Cabis udfordring udviklede sig fra idé til konkret løsning.

Se mange flere fotos her
På Storify har vi samlet en række af de opslag (Link), som undervejs i forløbet blev delt på sociale medier. Rul dig igennem, hvis du vil tættere på, hvordan de studerende oplevede 3 uger med fokus på tværfaglighed og innovation.

Guldgruppens vej fra idé til løsning
Gruppe 7 (Guldgruppen) var en af de 7 grupper, som arbejdede med løsninger til nye måder for Cabi at skabe flere arbejdspladser til flygtninge.

Her kan du se gruppe 7’s proces-billeder fra innovationsforløbets sidste uge, hvor de arbejdede intensivt med at konkretisere deres ideer - og fik hæftet ansigter, kanaler og strategier på løsningerne.

Virksomheder fik 38 innovative løsninger
Om fredagen i den 3. uge skulle alle 38 grupper pitche deres løsninger for virksomhederne.

Her kan du høre Cathrine Hundsholt fra Medieproduktion og Ledelse fortælle, hvad gruppe 7 lagde vægt på i deres løsning af Cabis udfordring.

Kære netværk, kan vi få Yanna i arbejde?
Når danskere får nyt job sker det i over halvdelen af tilfældene gennem netværket.

Flygtninge har sjældent netværk.
Og under pitchen forklarede gruppe 7, hvordan de vil rykke flygtningene og integrationsdebatten helt ind i de mælkeglade danskeres spisestuer - med mælkekartoner, som portrætterer flygtningene og rækker ud efter danskernes netværk.


Mælkekartonerne skal spille sammen med andre kanaler - særligt facebook - hvor flygtningenes 'hjælpere' har mulighed for at dele deres profiler med relevante personer og virksomheder i deres eget netværk.

3 udvalgte slides fra pitchen

Cabi vil bruge løsningerne
Efter pitches fra de 7 grupper er det en glad Marianne Nilsson fra Cabi, som evaluerer forløbet - og anbefaler andre virksomheder at samarbejde med DMJX’ studerende.

Stort udbytte af tværfagligt samarbejde
Det er ikke alle studerende, som har været lige lykkelige for at hive 3 uger ud af kalenderen til et innovationsforløb, som blandt andet har krævet, at man rejser mellem de to campus-byer, Aarhus og København.

I gruppe 7 er alle 8 studerende dog enige om, at udbyttet har været stort.

Hør hvad Cathrine Hundsholdt synes om at arbejde på tværs af studieretninger.

Journaliststuderende Emil Hansen, også gruppe 7, skal snart søge praktik.
Han er overbevist om, at forløbet har givet ham innovative kompetencer, som mediebranchen har behov for.

Innovation X blev gennemført for første gang i september 2016.
Fremover vil forløbet det blive køre 2 gange årligt.


Hvis du vil vide mere om Innovation X
Kontakt udviklingskonsulent Karen Tambo:
Mail: kt@dmjx.dk
Mobil: 2172 5235

Innovation X
  1. Section 1
  2. Section 2